Aarhus-Nordkapp-Kirkeness-Aarhus

 

Søndag den 9. Okt. 2016

Lørdag føltes som en influenza var begyndt. Leddene værkede og svag feber gjorde mig skidt. Pokkers osse! Jeg fik lige tømt vaskemaskinen og hængt tøjet op, ned under dynen med et par Panodiler. Godnat – jeg gik da også ud som et lys i en iskold nordosten vind.
Over middag søndag og et par kopper kaffe føltes tilstanden i mærkbar bedring. Forhåbningsfuldt fik jeg straks indtaget noget fast føde, så jeg styrket kunne pakke det nyvaskede tøj væk. Det var dejligt! Nu kunne jeg køre på havnen, læse min avis og fortælle vores læskedrikkeautomatbestyrer, at han den næste 1,5 uge ikke kunne regne med min backup. Så var det bare hjem. Der skulle pakkes.
For ca. 3 måneder siden begyndte jeg at tænke på en exit fra Danmark på min 60 års fødselsdag den 14. Oktober. Hvor kunne jeg tage hen? Nordkapp! Yes my boys – mine søskende ville aldrig tage mod nord, væk fra varmen og longdrinksene ved poolbaren. Jeg har derimod altid haft lyst til turen langs Norges kyst med de mange smukke fjorde.
Jeg måtte dog hurtigt sande, at min logistik ikke længere magtede opgaven at sammensætte en 1,5 uges rejse med mine krav. Håndklædet blev kastet. Jeg kontaktede Norsk Rejsebureau med kravene: Ca. 1,5 uge i uge 41/42. Jeg ville sejle fra København til Oslo. Køre med tog fra Oslo til Bergen. Sejle med Hurtigruten til Kirkeness, og flyve tilbage til København.
Det lykkedes! Eli fra Norsk Rejsebureau fik sat en fin tur sammen, og jeg skaffede selv en ”Orange” til København.

Mandag den 10. Okt. 2016

Kl. 10:45 summede IC3´rn ud fra Århus H. Den ”Orange” var til 1.kl. Stillezone, så jeg havde kahytten for mig selv hele vejen (så skulle jeg ikke dele chokoladen og marcipanen med nogen!). Ved Nørreport hoppede jeg på shuttlebussen, og jeg var hurtigt ved DFDS-skibet Crown Seaways.
ØV – Eli fra Norsk havde fået mig installeret i en lille kahyt med køjesenge langs de 2 skot, og så lige ved landgangen. Heldigvis kom der besked om, at der var ledige pladser på Commedore de Luxe afdelingen, da skibet ikke havde så mange passagerer. Hvad pokker! Det er første gang, jeg fylder 60 år, og der er lidt på bogen efter bådsalget, sålen i receptionen og få byttet. Det var et godt køb. For kun 1000 kr ekstra fik jeg stor kahyt med altan, adgang til lounge med fri drikke, snacks, kager aviser og morgenmad. Se det var en fødselar værdigt!
Det er så´n hyggelig tur, som jeg varmt kan anbefale. Det er dog billigere at handle i FØTEX end i den toldfrie ombord. (Senere har jeg erfaret, at for nordmænd er det utroligt billigt).
Godt nok havde jeg egen altan, men det var i styrbordsiden, og det blæste en isnende kold nordosten, så udkikket foregik primært bag lukkede altandøre. Jeg var alligevel også godt træt, så luxuskøjen tog sig snart kærligt af mig.

Tirsdag den 11. Okt. 2016

Det var ud af køjen kl. 8 og ned til morgenmad. Så mens jeg nød kaffen og ostemaden, gled skibet stille de sidste sømil til kaj i Oslo.
Der var ingen gund til at jage afsted, for nu skal der igen vises pas og rene negle, så folk bliver klumpet sammen i ulidelige køer. Jeg blev ombord, til jeg uhindret kunne få tjekket mine negle og gå på norsk grund. Nu havde jeg 1 time 45 minutter til toget kørte fra Sentral Statjonen til Bergen. På bykortet virkede ruten overkommelig, og det tog mig da også kun en halv time, så stod jeg ved stationen. SUK – vejret var ikke for godt, men at blive inde i dette kæmpe kompleks, der får Århus H/Bruuns Galleri til at ligne et æseløre på et A3-ark, fangede ikke lige min interesse. Jeg havde en kold øl i tasken og en opladet e-smøg i lommen, så ud på gaden og nyde synet af alle de travle mennesker. Desværre er der mange romaer. Det er damerne, de sender i byen. De gamle kan se så lidende ud, mens de tigger om nogle mønter. De unge bliver som hvepse i slutningen af august, hvis man ignorerer dem. Fik jeg et par gange snerret på pære dansk, at jeg ingen norske penge har?
Så var det nu. Kl. 12:03, spor 3. Yes my boys – det er her. ”Spor 3, Tog til Bergen afg. 12:03, AFLYST GRUNDET STREJKE !
De havde sgutte behøvet bukke det i neon for mig. Her har jeg i flere måneder glædet mig til lige den tur. Karen har lånt mig hendes lydbog: Brobyggerne. Jeg har været ved frisør og senere i bad. Vasket tøj og rejst HELE vejen fra Århus.
Og så vover de fu..... Lokoførere at strejke på netop denne dag. Jeg støtter normalt strejker lige meget hvad, men der er grænser. Så opdagede jeg, at de rent faktisk går strejkevagt ved nedgangene til perronerne. Pludselig blev jeg opmærksom på dem, nu jeg ikke længere skulle lede efter et skilt. Da jeg var tæt på endnu en hjerneblødning, valgte jeg at gå i en stor bue udenom dem uden at snerre.
Hvad fanden skulle jeg gøre? Jeg skulle være i Bergen i morgen for at entre Hurtigruten.
Hov – det ligner et billetkontor. Eureka! Det er det! Jeg forklarede en sød norsk dame mine trængsler, problemer og nød på bedste roma-manér (de smitter åbenbart). Men Nej. Jeg kunne komme med en bus, så ville jeg være fremme i nat, da turen tager godt 12 en halv time. Er paven katolik? Kunne jeg flyve, for jeg kan ikke selv? Jo – Jo fra Oslo Lufthavn ganske! Fint –kan jeg så få byttet min billet til flyet. Nej – nu skriver jeg på din billet, at her er strejke, så kan du måske få den refunderet i rejsebureaet. Nu laver jeg en billet til lufthavnen. Det er 90 Nkr. Kontant eller kort?
Nu ved jeg hvordan det føles at blive sparket på når man ligger ned.
Nå, men det var nemt til lufthavnen – 20 min. I noget der svarer til s-toget.
I lufthavnen tumlede jeg rundt efter et evt. billetsalg. Der blev trykket lystigt på alle mulige slags automater alle steder, nøjagtigt som i Tivolis spillehal. Det prøvede jeg også. Jeg fik oven i købet scannet mit pas 2 gange. Jeg turde ikke 3. Gang for så ville det nok blive lukket. Det var så åbenbart automater til check-in!
Jammen Jøsses – er det ikke et stort blåt skilt, hvor der står: SAS tickets.
En venlig meget norsk hurtigt snakkende dame får mig hurtigt aflastet 2.300Nkr. og booket på flyet kl. 13:35. Tak! Jeg går direkte over og afleverer bagagen, hvorefter jeg skal gå flere km til gaten for min boarding. Og hvor er her kedeligt. Her bygger de også om, så alt er skærmet af. Vi bevæger os gennem de lange gange som zombier i en god gammel Q-film. Kun stemningsmusiken mangler.
Det var bare så kedeligt, og flyveturen lige så. Maskinen var dårligt fyldt 1/3, der var ingen spøjse unger, det var overskyet, så heldigvis varede turen kun 40 min..
Fra lufthavnen til centrum er der et stykke vej gennem fjeldene. Efter bagageudlevering fandt jeg en ”fly-bus”. Den kører direkte til centrum, og for denne gestus tager de 115 Nkr., for at køre 14 min. i tunneller og 6 min. i udsigt.
Jeg kom til Bergen JU-HU!, og jeg fandt mit hotel. Jeg kunne få mit værelse straks, så jeg gik op i elevatoren med bagagen, og installerede mig. Nu skal det jo ikke lyde af død og ødelæggelser det hele. Det var sørme en kold mere i tasken. Så jeg satte mig ned med denne blodfortyndende liquid og lavede følgende beregning:
S-tog: 90Nkr, 20 min
Fly: 2399Nkr, 40 min.
Flybus: 115Nkr, 20 min.
Ialt: 2604Nkr, 80 min. Det giver 32,55 Nkr/min.. Det er sgu noget af en rejseomkostning! Det må på en eller anden måde skulle erstattes, så nu skal jeg have fat i Norsk Rejsebureau.

Solen skinner fra en blå himmel, og vind er der intet af. Jeg har alt for meget tøj på, da jeg bevæger mig ud i byen. Jeg ville finde vejen til Hurtigrutens kajplads, så jeg ikke skulle stresse imorgen. Det var lidt vanskeligere og længere end jeg havnet fornemmet på bykortet. Men jeg fandt den og lidt mere. Espen fortalte mig en dag på skolen om norsk makrel på dåse. Det var efter hans mening bare det bedste. Dåsen var gul. Så da jeg passerede en REMA 1000 på min færd, gik jeg nysgerrigt ind. Nå – det var lige så uoverskueligt som i Danmark. En kommis stod og rodede med dåsetomater, og han viste mig venligst hen til hylden med makrel. Der var først lige lidt forvirring, for her hedder det makrel på kanne. De var godt nok gule, og der var mange forskellige,men det er gevaldige priser, de har her i Norge. De må have en god timeløn eller osse betaler de ikke skat. Nå – men nu fårEspen en behagelig overraskelse næste gang vi ses til frokost på lærerværelset.
For ca.22 år siden var jeg med Skjoldhøjskolen på venskabsbesøg på en skole i Bergen. Den gang gik jeg på sightseeing i byen, mens de andre blev på hotellet og hyggede. Bryggen har siden stået som noget særligt i min hukommelse, og til min store glæde opdagede jeg, at den var bevaret flot og originalt. Solen var næsten væk, og det blev lidt køligt. Jeg var sulten og befandt mig i et af de dyreste kvarterer i Norge. I en sidegade lå en lille kiosk med pølser. Lidt som vores pølsevogne. De havde et utal af dejlige pølser, og jeg valgte en med chili og ost. Serveret i et stort brød med sennep og ketchup, smagte den fabelagtigt.
Aftenen på hotellet gik med at skrive e-mail til Gitte. Jeg er udenfor EU, så det koster at bruge telefonen. Der blev også trænet lidt dagbog, og husets bar skulle også besøges. Det blev alligevel en hyggelig dag. Men den har været lang, og jeg var træt.

Onsdag den 12. Okt. 2016

Det er længe siden jeg har sovet igennem hele natten. Jeg var også godt brugt. Morgenen var grå og trist, men efter morgenmaden begyndte solen at bryde skydækket. Kunne tyde på endnu en flot dag i Bergen. Det blev en flot dag. Hold da op, skyfrit, sol og ingen vind.
Kufferten kunne jeg lade stå på hotellet, mens jeg gik i byen. Jeg kunne huske Fløybanen, så den skulle prøves. Den blev indviet i 1918 og ender I 320 meter over havet. En dag som idag er der mange mennesker på toppen. I Troldeskoven er der sat forskellige figurer af trolde og andre væsener, og en masse klatrestativer, så ungerne kan udfordre både motorikken og fantasien. Det gør de så sandelig også. Her vrimler med børn, der tydeligt har det mere end fantastisk. Det er skønt at se. Ingen Pokemon Go eller mobiler. Det kunne vi lære noget af.
Jeg finder en bænke solen med udsigt over byen 320 meter under mig. Til morgenmaden havde jeg smurt en ekstra oste/skinke-sandwich og i tasken var der sørme en kold øl.
Jeg brugte et par timer på toppen,og det blev alligevel til et par km på gåben, for her var bare så flot.
Nede i byen vandrede jeg ud til Holmen efter Bryggen. Her ligger Bergens gamle forsvarsverk. Sikke nogle bygninger. De har jo sten nok, så de meter tykke mure bestod af opstablet granit, kittet sammen med noget mørtel. Borgen har virkeligt bevaret sit gamle middelalder udseende, og det ses tydeligt, dette en gang var en stor handelsby, der skulle beskyttes.
Mine fødder var nu ved at være godt trætte, så tilbage til hotellet efter kufferten. Mens jeg var der, kunne jeg lige tjekke e-mail. Eli har skrevet, at Norsk refunderer min billet med Bergensbanen. Mine andre udgifter må jeg selv afholde (Det havde jeg nok også regnet med!).
Heldigvis kendte jeg vejen over til Hurigruten, så jeg var ”hurtigt” hos dem og trak et kø-nummer. Der var 17 før mig,og med kun 2 skranker åben, tog det 45 min, men så kom jeg også af med min kuffert, og fik udleveret mit boardingpas og kahytsnummer. Jeg skal være på dæk 3, det er godtnok ved landgangen, men denne gang langt væk fra denne. Jeg glæder mig til kl. 18, når vi må gå ombord. Ventetiden har jeg fordrevet med at vandre rundt i denne del af byen. Her er også mange smalle stejle gader med gamle træhuse, men der er også bygget meget nyt. Ikke alt passer lige godt sammen. Der var dog også en REMA 1000 med en bland selv salatbar, så jeg lavede mig en god skål pastasalat og indtog den i solskinnet på havnen. Mens jeg skriver dette, er der kun en halv time till. 18 og ombordstigning. Nøj – hvor jeg da også bare glæder mig til at få syrebasserne af og hvile lidt.
Så nemt blev det ikke. Da jeg kom op på 1. Sal i bygningen, måtte jeg ikke gå ombord. Vi skulle først gennemgå et sikkerhedsforedrag. Sammen med en del andre ventede vi en halv time, men så gik showet også igang. Powerpoint præsenteret af en nydelig norsk dame på både norsk engelsk og tysk.
Endelig kunne vi komme ombord. Kahyt nr. 342 viste sig at være helt fin. Der er en dejlig køje i den ene side. Overfor er den anden køje omdannet til sofa. Her er dejligt med skabsplads, en skrivehylde og en god stol. Toilet og bad passer lige til min størrelse. En anden model kunne få problemer. At det hele er i styrbordsiden er bare godt, for så har jeg udsigt til kysten og ikke ud over et meget stort hav.
Kl.20 kunne jeg gennem vinduet se, at vi bevægede os. Men det gik langsomt, og efterhånden kunne jeg se byen, som den skulle se ud fra bagbord. Hva pokker! Skal vi sejle baglæns ud af fjorden? På med fodtøj og jakke og ud på dæk 5. Vi lå fortøjret med styrbord del af stævnen til den kaj vi lige havde forladt. En del orangeklædte folk snakkede højlydt mens de brugte en mobil lift. Et besætningsmedlem med nikotintrang fortalte, at ankeret havde sat sig fast under den sidste sikkerhedstest. Nu begyndte jeg næsten at græde. Manden trøstede mig med, at de nok skulle få det ordnet, så vi kunne sejle. Ganske rigtigt. Kl. 21:15 drejede vi rundt i bassinet, og fik snuden den rigtige vej. Der var god fart på ud af fjorden,men jeg skulle ikke have sgt noget. Jeg smed mig i køjen og nåede en halv side i SKALK før, jeg sov godt.

Torsdag den 13.okt. 2016

Jeg må have været godt brugt, for jeg sov til kl. 10:30 kun afbrudt af et par toiletbesøg.
Solen skinnede lokkende fra en blå himmel. Efter et hurtigt bad, fik jeg købt en kop kaffe og noget Internet i receptionen. Imorgen anduver vi Trondheim, så jeg købte også udflugten til Nidarosdomen. Så var det ellers ud på dæk 5 med kaffe og e-smøg. Det var rigtigt flot vejr, men for pokker, det var koldt. Så ned i kahytten. Nu jeg prøver igen at skrive dagbog, så vil jeg også prøve, om jeg kan huske at lave den på hjemmesiden. Jeg må så sande, at det ikke er så nemt fra I-pad´n, men efter lidt fiflen er der da kommet lidt tekst.
Lunch fik jeg først kl. 13:30, fordi vi nu ligger for svaj i Hjørundfjorden. Folk bliver sejlet i land for at vandre i fjeldet. Det giver god plads i restauranten. Ganske rigtigt. Ingen køer så jeg kunne stille og roligt gå rundt og tage for mig af en kæmpe buffet. Det var virkelig overdådigt.
Nu har jeg stået ude på dæk 5 nogle gange og frosset for at begå mine syndere. Jeg tog en sightseeing til dæk 7. Dette er luxusdækket. Her er overdækket rygedæk med polstrede møbler, borde med askebægre, og der er sågar monteret strålevarmere i loftet. Det er som at sidde på en udendørscafe ved Århus Å, dog er udsigten ikke sammenlignelig. Her er den fantastisk flot. Her virker WI-FI´n osse, så jeg fifler lidt videre med I-Pad og hjemmeside, mens fjeldaberne stadig er i land. Men de kommer nok snart, for jeg mener vi skal videre kl. 16. Nu har jeg prøvet at lægge billeder på hjemmesiden, men de ligger på siden, eller på hovedet og heldigst rigtigt. Det gider jeg ikke bruge mere tid på nu. Folkene er kommet ombord, og vi sejler nu videre ud af fjorden. Så er det bare skønt at sidde i en blød stol her på dæk 7 og nyde udsigten gennem de store panoramavinduer :-) 

Til aftensmaden (her er det middag) serveres 3 gange til faste tider og bord. Jeg har fået tildelt 18:30 bord 33. Så får man portionsanretninger. Forret, Hovedret og Dessert. I dag var hovedretten en fårret. Lammekølle med sennepssovs, kartofler, orange og gule gulerødder og selleri. Det smagte rigtigt godt (det der var).
Bordet ved siden af blev besat af et ældre amerikansk ægtepar. Han var pensioneret professor i Mellemøsten arkæologi og hebraisk sprog. Vi kom hurtigt på bølgelængde. Konen var lidt overklasse amerikansk snoppet, så hun faldt i god snak med manden ved det 3. Bord. Her sad en englænder der ikke kunne tale oxfordsk nok fordi han faldt over tungen. Han var nedladende overfor alt. Jeg troede den type uddøde sammen med 1. Verdenskrig. Jeg håber mit indtryk forandres de næste aftener, for vi skal jo sidde samme sted samme tid hver aften.

 

Fredag den 14. Okt. 2016

Klokken 8:00 dyttede telefonens vækkeur, og jeg skulle ud af køjen. Vi skulle snart lægge til kaj i Trondheim.
Jeg havde lige en halv time til at indtage morgenmaden, for jeg havde jo meldt mig på turen til Nidarosdomen. Vejret var pragtfuld. Solen skinnede fra en blå efterårshimmel og vinden havde lagt sig (det havde den fået besked på i min godnatbøn), og der var allerede +2C. Min hedengangne mor ville nok have sagt, at jeg trods alt havde været en god dreng. Hun var klog, vores mor!
Vi blev sørme kørt rundt på sightseeing i byen, mens en veltalende norsk guide på 3 forskellige sprog fortalte om byen. Det var fint! I katedralen fik vi til gengæld en ansat guide. Hun var iført en flot rød munkeagtig kutte, og hun kunne virkelig fortælle om kirken. Der er godt nok mange sagn og historier tilknyttet. Men opførelsen af kirken startede allerede i år 1070. Der er senere bygget om og bygget til, men det er alt ialt et imponerende bygningsværk. Hendes tur varede desværre kun en halv time, og vi måtte ikke fotografere inde i kirken. Inden afgang nåede jeg lige 8 minutter på egen hånd. Jeg kunne have brugt et par timer, men vi skulle videre.
Vi blev kørt en guiden tur i en anden bydel. Da vi igen passerede katedralen, spurgte jeg, om jeg kunne afmønstre og gå tilbage til skibet. Jo- det kunne jeg godt, og jeg kunne hente et bykort i den der bygning. Der var 1 time og 15 minutter til skibets afgang, så en håndfuld tyskere afmønstrede også.
Det er nu ikke megen tid til at se Norges 3. Største by, og jeg fik da også kun lige iagttaget arkæologerne, der havde travlt med at udgrave det gamle fisketorv. De finder mange ting og skeletter fra den tidlige middelalder, når de stikker spaden i jorden her i Trondheim.
Mit primære sigte med ”gåturen” var ud over det gode vejr ikke sightseeing, men at finde en REMA1000. På båden koster en lille flaske kildevand 40 Nkr, og et lille glas vin/øl 109 Nkr., og så meget båd har jeg sgu heller ikke solgt! Min plan lykkedes, og tynget af min rygsæk entrede jeg skibet en halv time før afgang.
Der havde været rengøring i kahytten under mit fravær. Det var nu ikke nødvendigt. Jeg ville hellere have hun var taget til Guldsmedgade og havde givet den en ordentlig tørn der :-)
Lunch idag var atter en storslået buffet. Anderledes fra gårsdagens men helt utrolig. Min gamle ven ”Fessoren” ville ikke have været til at drives derfra, før hans mave sprak (hvilket nok vil være utænkeligt).
I dag vil jeg lige hvile mig lidt, så jeg ikke er totalt Bombet i aften. Der havde været nordlys i nat, og med denne klare himmel, er der stor mulighed for, at det dukker op igen denne nat. Det kunne fandeme være fedt at opleve.

Fedt – jeg fik mig lige en hårdt tiltrængt time på øjet. Kl. 16 blev jeg vækket af en information. Jeg havde først i eftermiddag slået højtaleren til, fordi der konstant kommer en masse ligegyldigheder, jeg ikke gider høre på. Men denne her var god. Vi er på vej ind i Stokkesund og her er der på et tidspunkt kun 42 meter bredt. Det skulle ses, så på med futterne og op på dæk 7. Hæ – her var godt nok smalt, og vi skulle under en lille bro. Den kunne lige være der. Jeg prøvede at filme det med mit lille videocamera, det bliver sjovt om det fungerede. Det gjorde det, og det er nu på FB.
Det er fedt at sidde her oppe på dæk 7 og kikke ud af de store vinduer uden at fryse.

 

Nu var det blevet tid til aftensmaden. Englænderen sad der allerede med en flaske rødvin. Jeg forstår stadig ikke hans tankegang, for han springer i tid og sted hele tiden. Hvis jeg snakker i øst, knevrer han løs i vest. Heldigvis dukkede amerikanerne op. De hedder Patricia og Fred. Der rigtig søde. Fred og jeg er faldet godt sammen. Han er noget af et multimenneske. Han er professor i mellemøstarkæologi og sprog. Han er præst i den anglikanske kirke. Han har flycertifikat, men må desværre ikke flyve længere, da han er døv og hører via et implantat. De har også en båd i North Carolina, hvor de bor. Som han siger, så har han været heldig at kunne gøre næsten alle de ting han ønskede. Konen Patricia er gammel sygeplejerske, og hun fortsatte med arbejdet i en høj alder, men da hun begyndte at glemme hvilke dage hun skulle arbejde, valgte hun at holde.
De havde været i byen, og købt et postkort over Trondheim, og de havde skrevet den sødeste fædselsdagshilsen til mig. Det var sgu da noget af en fødselsdagsgave! Jeg blev så glad. Fred vidste ikke, at vi efter maden kunne gå i baren på dæk 7 og få gratis kaffe. Vi blev hurtigt enige om, at ”we are the god boys”, så vi efterlod de 2 talende vandfald og gik på dæk 7. Det var fuldmåne og vi nød snakken og kaffen.
I morgen tidlig ved 6 tiden passerer vi polarcirklen. Så langt har jeg aldrig været mod nord. Og det har væltet ind med hilsener hjemmefra.
Jeg må sige at denne dag virkelig har været en dejlig dag!
(Vil det sige, at jeg nu er måske voksen?).

 Lørdag den 15. Okt.2016

Præcis kl. 7:45 passerede vi Polarcirklen. Hurtigruten serverede champagne på dæk 7, men den sprang jeg over. Jeg tog et par billeder og et par timer mere i køjen.
Efter morgenmaden fyldte jeg et krus med kaffe, og satte mig på dæk 7 med en Kryds & Tværs. Vejret er igen pragtfuldt. Vi kan ikke klage over det. Vi har på hele turen haft højtryksvejr med klar himmel og sol. Nordlys fik jeg forresten ikke set, for jeg snork sov hele natten.

Kl.10 var der stor festival på agterdækket. Folk kunne Blive døbt i isvand eller rettere isgrød, og det frembragte stor jubel. Vi fik da også udleveret et fint diplom på, at vi nu havde passeret Polar Cirklen.De amerikanske, tyske og kinesiske turister var ellevilde. Det er åbenbart den største oplevelse for dem. Selv føler jeg mig bare lidt træt, fordi jeg skulle så pokkers tidligt op.

Kl. 12:30 lagde vi til kaj i Bodø, og vi skulle være her til kl. 15. Der var atter en del udflugter, så jeg ventede med at gå til frokost til folkene var taget afsted. Patricia & Fred havde fået samme idé, så vi satte os sammen. Vi trængte alle 3 til at komme ud og gå i det gode vejr, så jeg skaffede et par bykort.Vi havde ingen planer, så vi enedes om bare at tage en walk and talk til centrum. På vejen sagde Patricia, at hun kunne tænke sig et lille torv. På kortet havde jeg spottet domkirken med et torv og solskin, for Frede ville have solskin. Vi fandt kirken, og den vakte straks vores nysgerrighed. Den var meget anderledes i sin arkitektur, og den så ikke ret gammel ud. Vi mente den kunne være fra starten eller midten af 1900 tallet. Vi måtte bare ind og se den. Gosh – aldrig før har jeg været så tæt på at blive religiøs. Kirken var blevet indviet søndag den 14. Oktober 1956. Den gode præst Frede udbrød et ”Hallelulia”! Det var lidt specielt, at stå her den 15. Oktober 2016. (Jeg har taget et billede til tvivlerne)!
Vi walk and taklede lidt videre rundt i byen, og da vi kom forbi en REMA 1000, fortalte jeg, om prisforskellen på vand og øl i butikken og på båden. Da Frede havde fattet pointen, hev han os ind i butikken, for nu skulle der handles øl. Han er sgu ikke nogen helt normal præst, men de har begge en sund humor. Måske er det derfor, de rejser så meget i Scandinavien. Der kommer her gerne en gang årligt, så det skal jeg lige have spurgt ind til. De havde også en datter, der var døbt Christine, men som 10 årlig valgte hun selv navneforandring til Kristina. Det er da også lidt nordisk klingende. Desværre døde hun af leukæmi kun 16 år gammel. De har også en søn, der lever i bedste velgående.
Nå, men tynget af vores indkøb entrede vi båden i passende tid før afgang. Frede ville side i kahytten og nyde en kold billig dåseøl, mens jeg ville på dæk 7. Desværre har et besætningsmedlem kastet sin kærlighed på mig, for han opdagede, at jeg sad med en dåseøl, og det må man ikke. Det er ikke tilladt at indtage medbragte øl i puplic areas! Ja ja – jeg havde købt 6 halvliters øl og en flaske vand til samme pris som jeg skal give for et lille glas øl på båden, så jeg fik da hurtigt hældt en iskold øl over på et par tomme vandflasker. Nu var det så æblesaft med let skum.

Søndag den 16. Okt. 2016

Aftenen forløb stille og roligt.Vi fik torskefilet med rabarberkompot, det var faktisk en fin blanding. Efter maden gik Patricia og Fred med op på dæk 7, til den gratis kaffe. Det var så nu, der var fuldmåne og ikke fredag. Månen og Jorden er meget tæt på hinanden lige nu, så månen stod meget stor og klar over fjeldene i øst. Et flot syn til aftenkaffen. Jeg spurgte Patricia og Fred, om der er en speciel grund til, at de rejser så meget til Scandinavien. Næ – det havde de aldrig tænkt over. De kunne bare godt lide landene og kulturen Til september 2017 komme de tilbage til Bergen. Denne gang for at gå ombord i Viking Line og sejle Cruise til Orkney, Shetland, Færøerne, Island, Grønland og New Foundland. Rejsen er købt og betalt.
Øv – her til formiddag er det blevet overskyet og gråt. Strålevarmere på dæk 7 er ikke tændt, så her er nu ret køligt. Vi har da også bare været utroligt heldige med vejret hidtil. Det har næsten været for godt til, at være sandt.

Frokosten blev indtaget i ro. Men jeg kom til at spise rigtigt meget, for der er så megen god mad. Overskyet og koldt er det stadig, det er et vejr der gør mig ”dizzy”, så jeg vil have mig en lille lur. Prøvede også lige det nye filter, der fulgte med den nye opdatering af IOS. Jeg har lige prøvet noget, der matcher det grå vejr meget godt. 

Vi nærmer os Tromsø, og vegetationen bliver lavere og lavere, det er tydeligt vi er kommet langt nordpå. Jeg er virkelig forbløffet over, at vi ser en delfritidssejlere på havet her. Dem var der ikke rigtigt nogen af længere sydpå.

Kl. 14:30 lagde vi til kaj i Tromsø. Vi skal være her till. 18:30, for igen er der en del udflugter. Jeg prøvede at få fat i Patricia og Fred, for at få dem med på en Walk & Talk, men Fred kan nok heller ikke høre telefonen, for ingen respons. Men jeg afmønstrede for en god gåtur. Det er virkelig en verdensbillede, for også her bygger de stort og nyt på havnefronten. Som om hele verden skal bygge sig ud af den økonomiske krise. Gad vide, hvad de finder på, hvis der opstår en ny krise om nogle år?

Hovsa, hvad er det? Det flag kender jeg. Jo, det er fra Malta, og der står sørme også Valletta på hækken. De er kommet langt hjemmefra.
Længere oppe ad bakkerne kom jeg til den gamle bydel. Jeg fandt sørme også domkirken. En flot træbygning fra 1861. Meget anderledes end man ellers ser. Indvendigt var der højt til loftet, og det er første gang, jeg har set korbuer bygget i træ. Det var ganske flot. Byen har brede gader og de fleste huse er i træ. Umiddelbart virker den lidt trist,men jeg bemærker, at der mange steder bliver reklameret for udstillinger og koncerter. Jeg møder også mange unge mennesker, så måske er det bare skinnet der bedrager.
Vejret er gråt og koldt (godt det ikke blæser), så efter 1,5 time vender jeg tilbage til skibet. Vi skal også snart have aftensmad. Det er spændende , hvad de disker op med idag.

Det var en hel ørredside lagt ovenpå hvidkål i en cremet hvid sauce der var også 2 kartofler. Det var der ingen ben i. Ikk´ så ring´endda!
Patricia og Fred havde også prøvet at få fat i mig, for at gå en tur i fællesskab. Fred havde ikke modtaget min besked på sin I-Phone, så vi prøvede at sende en besked til mig. Den er heller aldrig kommet frem, så han har nok et forkert flueben et sted.

Mandag den 17. Okt. 2016

Yes, der er kun spredt skydække, så solen titter momentalt dejligt frem. Vi er nu kommet til Finnmarken, og al vegetation er i knap ankelhøjde. Det er idag, jeg skal til Nordkapp. Det betyder jeg skal afmønstre imorgen. Det er lidt med vemod, for jeg nyder i den grad denne tur.
Nå, men efter morgenmaden Kl. 11:15 skulle jeg med en bus til Nordkapp. Køreturen varede ca. 35 minutter hver vej, og vi havde en god guide med. At tie stille havde han ikke lært. Han underholdt fremragende begge veje. På Nordkapp har de bygget et slags museum. De viste en panoramafilm af ca. 20 minutters varighed om livet i Finnmarken gennem de 4 årstider. Det var en ret flot film. Der var også udstillinger om alle de prominente gæster, der havde besøgt stedet siden 1500 tallet.
Nu kommer det magiske år 1956 igen frem i historien. Indtil da var man blevet sejlet til en lille bugt og sat i land der, for at klatre og gå det sidste stykke til Nordkapp. I 1956 indviede man den nuværende vej, så man kan komme nemt og trygt til Kappen. Jeg må dog indrømme, at cykelstativet udenfor museet ikke så særligt slidt ud.
Vejret var fint. Store tunge mørke skyer hang over os,men de var spredte, så solen til tider tittede ned til os. Det gav et flot lys over Finnmarken. Vores talende vandfald af en guide havde fortalt, at det blæser 360 dage om året. Idag var det vindstille. Jeg købte en NordlysØl i cafeteriet. På båden havde jeg smurt en ekstra sandwich, så jeg fandt mig en god siddeplads helt yderst på klippen. Sikke et sted at indtage sin frokost. Et helt roligt hav under sig, med fantasier om en Nordpol ikke så fandens langt væk. De flotte klipper og ingen vind gav en fantastisk ro. Jeg kunne have blevet siddende meget længe. Men alting varer ikke evigt. Bussen skulle køre os retur. Vi fik endnu flere gode historier undervejs.
Tilbage på båden lå der en masse sedler med instrukser. Før midnat skal jeg sætte min kuffert på et afmærket område ved den nærmeste elevator. Jeg skal forlade kahytten senest kl. 8 imorgen tidlig. Det er lidt irretterende, da jeg ikke gider slæbe rundt på min toilettaske i håndbagagen.
I bussen sad jeg ved siden af et usædvanligt smukt besætningsmedlem. Hun fortalte, at jeg kunne gå til receptionen og købe billet til flybussen imorgen, og at jeg også kunne få printet mine boardingcards til flyveturene hjem. Det lød da bare nemt, så det fik jeg gjort, og nu skal jeg ikke stresse for det imorgen tidlig Nu skal jeg have pakket kuffert.
Til aften er der ikke portionsanretninger som hid til. Iaften er der stor buffet med alt godt fra havet. Det glæder jeg mig til.

Det var en hel ørredside lagt ovenpå hvidkål i en cremet hvid sauce der var også 2 kartofler. Det varder ingen ben i. Ikk´ så ring´endda!
Patricia og Fred havde også prøvet at få fat i mig, for at gå en tur i fællesskab. Fred havde ikke modtaget min besked på sin I-Phone, så vi prøvede at sende en besked til mig. Den er heller aldrig kommet frem, så han hr nok et forkert flueben et sted.

Mandag den 17. Okt. 2016

Yes, der er kun spredt skydække, så solen titter momentalt dejligt frem. Vi er nu kommet til Finnmarken, og al vegetation er i knap ankelhøjde. Det er idag, jeg skal til Nordkapp. Det betyder jeg skal afmønstre imorgen. Det er lidt med vemod, for jeg nyder i den grad denne tur.
Nå, men efter morgenmaden Kl. 11:15 skulle jeg med en bus til Nordkapp. Køreturen varede ca. 35 minutter hver vej, og vi havde en god guide med. At tie stille havde han ikke lært. Han underholdt fremragende begge veje. På Nordkapp har de bygget et slags museum. De viste en panoramafilm af ca. 20 minutters varighed om livet i Finnmarken gennem de 4 årstider. Det var en ret flot film. Der var også udstillinger om alle de prominente gæster, der havde besøgt stedet siden 1500 tallet.
Nu kommer det magiske år 1956 igen frem i historien. Indtil da var man blevet sejlet til en lille bugt og sat i land der, for at klatre og gå det sidste stykke til Nordkapp. I 1956 indviede man den nuværende vej, så man kan komme nemt og trygt til Kappen. Jeg må dog indrømme, at cykelstativet udenfor museet ikke så særligt slidt ud.
Vejret var fint. Store tunge mørke skyer hang over os,men de var spredte, så solen til tider tittede ned til os. Det gav et flot lys over Finnmarken. Vores talende vandfald af en guide havde fortalt, at det blæser 360 dage om året. Idag var det vindstille. Jeg købte en NordlysØl i cafeteriet. På båden havde jeg smurt en ekstra sandwich, så jeg fandt mig en god siddeplads helt yderst på klippen. Sikke et sted at indtage sin frokost. Et helt roligt hav under sig, med fantasier om en Nordpol ikke så fandens langt væk. De flotte klipper og ingen vind gav en fantastisk ro. Jeg kunne have blevet siddende meget længe. Men alting varer ikke evigt. Bussen skulle køre os retur. Vi fik endnu flere gode historier undervejs.
Tilbage på båden lå der en masse sedler med instrukser. Før midnat skal jeg sætte min kuffert på et afmærket område ved den nærmeste elevator. Jeg skal forlade kahytten senest kl. 8 imorgen tidlig. Det er lidt irretterende, da jeg ikke gider slæbe rundt på min toilettaske i håndbagagen.
I bussen sad jeg ved siden af et usædvanligt smukt besætningsmedlem. Hun fortalte, at jeg kunne gå til receptionen og købe billet til flybussen imorgen, og at jeg også kunne få printet mine boardingcards til flyveturene hjem. Det lød da bare nemt, så det fik jeg gjort, og nu skal jeg ikke stresse for det imorgen tidlig Nu skal jeg have pakket kuffert.
Til aften er der ikke portionsanretninger som hid til. I aften er der stor buffet med alt godt fra havet. Det glæder jeg mig til.
OK – der var virkeligt alt godt fra havet, og jeg kom igen til at spise rigeligt. Tjeneren kom med Linie Akvavit til os. Vi troede det var gratis, men nej, 99 kr. Fred kendte ikke denne snaps, så selvfølgelig købte vi en hver. Han var ligeved at kløjs i den, da jeg sagde skål på hebraisk. Jeg kunne pludselig huske det. Det var så desværre ikke Lysholm, vi fik, så jeg var lidt skuffet. Efterfølgende da vi sad på dæk 7 med vores kaffe, opdagede jeg at de her havde Lysholm Linie Akvavit. Jeg købte straks 2 glas, og Fred måtte da også indrømme, at denne var væsenligt bedre end den anden. Patricia dukkede også op, og vi fik os en god lang sidste snak. Vi er blevet gode venner, og vi tog da også en vemodig afsked. De sejler med tilbage til Bergen, mens jeg flyver fra Kirkeness.

Tirsdag den 18. Okt. 2016

Jeg stod op 7:30, for jeg skulle nå kaffe og morgenmad inden Kirkeness kl. 9. I Kirkeness sneede det let og temperaturen var lige på frysepunktet. Sjovt nok står alle officielle skilte på både norsk og russisk. Gad vide om de også gjorde det under Den kolde Krig!
Busturen til lufthavnen tog kun 20 minutter, og checkin forløb stille og roligt, men vagten tog min I-Pad med ud bagved til et nærmere eftersyn. Hvorfor står hen i det uvisse.
Nå, men den virker da stadig, for jeg sidder nu i lufthavnen og skriver på den, mens jeg venter på flyet i selvskab med en kold øl.
Flyveturen varede lige godt 2 timer, og hele vejen fløj vi over et tæt skydække. Altså kedelig udsigt, så jeg løste et par Kryds & Tværs. I Oslo var gråt og regnfuldt. Jeg havde 1 time og 20 minutter til flyet til Kastrup, så jeg slog mig ned et hyggeligt sted og betragtede de mange mennesker.
Det blev en hurtig tur på kun 1 time. Flyet var ikke fyldt helt op, så jeg havde de 3 bagerste sæder for mig selv. Udsigten var stadig tykke skyer. I Kastrup var det gråt og vådt, så efter udleveringen af kufferten tog jeg ind på Hovedbanegården. Jeg fik fat i søster Nina, og vi aftalte, at jeg tog omkring Haslev. Vi hyggede et par timer, men hun skulle møde kl. 5:30, sædet var tidligt i seng. Jeg var nu også mere end godt brugt, og jeg nåede da også kun lige at ramme puden, før jeg sov godt.

Onsdag den 19. Okt. 2016

Nina var tidligt ude af døren, og jeg sov det meste af formiddagen. Jeg kan mærke, jeg har nået et antiklimaks. Jeg er meget træt, og det hjælper ikke at vejret er gråt, vådt og trist.
De sidste 9 dage har været en fantastisk oplevelse. Jeg kan varmt anbefale andre, at tage på den tur. At vi oven i var beriget med et for årstiden usædvanligt godt vejr, gjorde ikke turen dårligere.