Malta 26.12.12 - 5.1.13

onsdag 26.12.2012

Kl. 01:52 Århus H. Jeg når lige det sidste røg inden toget kører til perron - det er dæleme rettidigt. Jeg har valgt en plads i stillezonen, men det havde været ligegyldigt, for folk snorksover. Jeg er lykkelig for, at det er et IC3 og ikke et IC4, for her høres kun den trygge brummen fra dieselmotoren. IC4 har så frygtelig megen støj i kabinerne. Egenresonans, motorlarm, knitrende/skingrende højtalere så man ikke kan holde det ud. I Kastrup var der hurtig booking, der var 1,5 time til entring. Hvad gør en nikotinhungrende mand så? Jo - han finder en våd bænk udenfor, en slatten sandwich, en lunken pilsner og en krøllet cecil. I flyveren fik jeg plads på 1. række i front. Ved siden havde jeg et ældre ægtepar (Jytte og Aksel). De var meget søde, og vi faldt da også hurtigt i snak. 10 min. efter takeoff blev manden pludselig skidt. Hans puls var svag og han var meget varm. Jeg fik fat i stewardessen, og vi endes om at give ham ilt. Efter en halv time med maske begyndte han at komme tilbage. Vi prøvede at få noget mad og væske i ham, men det blev kun til et bæger yoghurt og et glas vand. Heldigvis var han frisk igen, da vi landede i Valletta. Da vi fløj over Sicilien, var det skægt for mig, at se Messina Strædet og Etna oven fra. Jeg har jo kun oplevet det fra en sejlbåd. Vel nede på Maltas jord, var vi kun 3, der skulle til samme hotel, så en taxa holdt og ventede på os. Efter en noget hektisk tur gennem byen, kom vi til hotellet. De kører simpelthen som gale. Pludseligt bliver man overhalet indenom, og højrevigepligt bruger de ikke. Gad vide om, det er fordi, de guddødme også kører i venstre side af vejen?

På hotellet blev vi budt velkommen med besked om, at vores værelser ikke var klar før kl. 14. OK - jeg afleverede min taske og vandrede langs havnefronten. Et par timer skulle lige slås ihjel. Det er et meget fascinerende sted. Det er en stor bugt, men der stikker mange halvøer ud, så der naturligt opstår adskillige havnebassiner. Havnene er fra naturens side godt beskyttet, og med flere forsvarsværker er den næsten uindtagelig. Når man sidder på en bænk og skuer ud over det store havnebassin med dets mange skibe liggende for svaj med det store fort i baggrunden, kan min fantasi ikke lade være med, at opbygge billeder af, hvordan det har set ud i år 1800 da Nelsons flåde lå her, efter at have smidt Napoleon ud. Alle disse store fregatter liggende for svaj her, må have været et fantastisk syn. Tilbage på hotellet blev jeg vist op på mit værelse på 3. sal. Det er OK med balkon lige ud til havnen. Desværre er der en ret trafikeret vej lige nedenfor mellem hotellet og kajen, så fredeligt er her just ikke.

Jeg har ikke sovet i nat, så jeg trænger snart til en dyne over mig og en madras under mig. Men først skal jeg lige have noget aftensmad.

Torsdag, den 27.12.2012

Jeg sov lidt længere end planlagt, så det blev til et hurtigt morgenmåltid. Kl. 9:45 blev vi afhentet af en guide fra Folkeferie. Ud af det store selskab der rejser med Folkeferie, er vi kun 3, der har valgt at bo i byen. De andre bor på et feriecenter helt oppe på nordvestspidsen af øen (også kaldet danskerbyen). Vi kunne ikke rigtigt forstå hvorfor de havde valgt det, når det tager 30-40 min. med bus for at komme herned til alle seværdighederne. Vi andre går lige ud i dem. Fruen mente, det nok er fordi, det er et meget børnevenligt sted. Hun blev dog hurtigt sat på plads af manden, der kunne konstatere, at ikke en af deltagerne er en dag under 60. Vores guide bor på Malta og har gjort det i 16 år. Så hun var yderst kompetent. Det blev også en meget spændende tur. Hvad hun ikke kunne besvare af spørgsmål var utroligt. Bla. fortalte hun om undergrunden. Den er gammel havbund, og det har den været 7 gange, så undergrunden består af 7 forskellige lag. Nederst meget hård kalksten, så kommer blødere kalksten, og 3. lag er det bløde de skærer op til byggesten. 2. lag er sand og 1. lag er ler. Det er derfor de store stenbrud er på den sydlige del af øen, for her mangler lag 1 og 2.

Kl. 15 var vi tilbage på hotellet efter en spænende dag, men maven virkede lidt hul, så jeg vandrede en tur op i det gamle Sliemas bydel. Det elsker jeg. Bare det at slå kalenderen fra og gå rundt i smalle stejle stræder og betragte livet. Hvad venter der mon om det næste hjørne? Jeg fandt også en lille sandwichbar og fik dækket hullet med lam og hvidløg.

Internettet på hotellet skal man tilkøbe for 5 € om dagen. Det synes jeg er dyrt, så jeg ser tiden lidt an. Jeg tror også aftenen kommer til at forløbe med en god bog.

Senere: Nå - jeg har købt for 5€ Internet på computeren i receptionen. Det er så 2 timer, jeg kan bruge fortløbende uden datobegrænsning. Det er dog ikke med bluetooth eller WIFI, så jeg kan ikke flytte mine billeder eller dagbog til dropbox fra Ipad´en. Jeg må finde en netcafe med trådløst.

Jeg var lige i byen efter noget Take-Away og en kølig af de lokale. Her på værelset er et udemærket skrivebord, så jeg har kunnet spise og studere kort, brochurer samt meget mere. Dejligt afslappet mens Ipad´en spiller Greatful dead. Senere gik jeg i receptionen for at aflevere et par postkort. Ved baren sad mine 2 rejsefæller, og de inviterede mig til en pint. Det blev til et par hyggelige timers snak, mest om undervisning og reformer. De er begge gymnasielærere.

Tilbage på altanen til en godnatrøg, sidder jeg under en klar himmel. Det er fuldmåne, og den er utrolig flot. Men bare det at komme de få breddegrader længere sydpå gør, at den næsten står i zenit. Ærgerligt - jeg havde ellers håbet på, den på et tidspunkt ville stå lige bag fortet og Valletta på den anden side af havnen. Det kunne være blevet et flot billede.

 Fredag, den 28.12.2012

Igen sov jeg længere end planlagt. Det må ikke gå hen og blive en dårlig vane. Eller måske trænger jeg bare til det? Til den 5. januar er livet bare totalt uforpligtigende. Morgenmaden står parat, sengen bliver redt og værelset rengjort, altid rene håndklæder, tager jeg en off-day er der intet brok. Kort sagt: Det hele foregår i mit tempo :-)

Jeg har fundet en netcafe et par gader fra hotellet. Nu er det spændende, om de har wifi, så jeg kan bruge min Dropbox og komme videre med hjemmesiden.

Nå - der var ingen netcafe!

Det var dejligt vejr, så jeg entrede en havnerundfart, der skulle sejle kl. 13:00. Vi var kun 3 gæster, så de ventede 40 min. med at sejle. I mellemtiden var det blæst op fra NV, og det blev rimeligt køligt Det er Mijjastralen der kommer uden varsel. Heldigvis udleverede besætningen dejlige varme tæpper. Efter 1,5 times sejlads langs en 9,5 km lang havnefront, der er meget interessant, kom vi udenfor havnemundingen. Så blev det ligefremt sjovt. Det var blevet kuling og søen havde rejst sig. Et selskab på ældre mennesker havde sat sig i forstavnen, og de hujede og hvinede, som sad de i rutchebanen på Bakken. Inde på land var det også blevet køligt. Man skal holde sig i solen, da vinden er kold. Vejret kan have meget hurtige omslag i vinterhalvåret, så der er en grund til, at lystsejlads frarådes i disse måneder.

Jeg har fået et nyt tip om en netcafe. Desværre har jeg oplevet, at kortene over Sliema ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Og gadenavneskilte skal man være heldige at finde Og finder man et, står det på maltesisk mens kortet bruger de engelske navn - er De forvirret? Jubi - jeg fandt den. Den ligger oppe ad en smal trappe mellem 2 bygninger. Der var ingen skiltning på gaden, men navnet på og over døren passede. Det var her. Øv & 3 * Øv - der var lukket. Så gad jeg ikke mere af det pjat. Hvor vigtigt kan det være? Jeg gik mig en længere tur gennem Sliemas stræder og gader, før jeg vendte tilbage til hotellet. Her er der 2 restauranter. Den ene har en pastaret med svampe, parmaskinke, nødder, friske krydderurter og parmesan ost. Det måtte jeg bare smage. Og nøj - det smagte godt! Den opskrift må jeg have.

Hotellet har også et stort festlokale på 2. sal, og var en meget stor familiesammenkomst med levende børn og musik. Det var ikke lige den form for ro, jeg rejste efter.

Lørdag den 29.12.2012

Op i rimelig tid, men vejret er så pragtfuldt, at jeg valgte at tilbringe formiddagen på balkonen med mine 4 M´r. Det er bare ren afslapning, og pisse varmt her i solen. Rengøringsdamen kikkede på mig som om jeg var mere end en turist. Var jeg dumpet ned fra himlen på balkonen? Da de er meget troende, skulle jeg bare have sagt: "Frygt ikke unge dame, jeg kommer derfra for at bringe fred på denne balkon". "Thi er det forkyndt en frelser vil komme, men fortsæt du trygt rengøringen".

Tja - Jorden gik jo ikke under den 21.12.2012, så det er ikke alle profetier, der går i opfyldelse.

Mens jeg nu var i det filosofiske hjørne faldt tanken på, hvorfor jeg var taget herned. Det var egentligt for at stresse af. Mens jeg har været her, har jeg alligevel stresset rundt for at se så meget som muligt. Jeg er nok blevet påvirket af mine medrejsendes entusiasme. De pisker rundt dagen lang, for ikke at gå glib af noget. Det er også helt fint, at de tager på voldsom oplevelses "ferie". De er jo pensionister og holder ferie i dagligdagen. For dem må det være fantastisk med alle disse input. Da jeg endnu ikke har nået dette stadie i min livscyklus, har jeg i dag valgt at holde "fridag". Jeg har siddet på balkonen i bar overkrop og læst videre i Onkel Danny´s: Mord på Malta. Det er sjældent vi i Danmark har en så strålende dag, jeg er blevet lidt rød i huden. Dog vil jeg til aften finde en restaurant, hvor de laver en god rabbit stew. Her opdrætter de kaniner, som vi opdrætter kyllinger.

Nå det blev til en sandwich og en øl på hotellet, jeg havde svært ved at løsrive mig fra bogen, specielt når jeg nu er her og kan genkende de steder, han beskriver.

Søndag, den 30.12.12

Det lykkedes mig sørme at komme tidligt ud af fjerene. Efter et godt bad var kl. 8, og det var allerede meget varmt på balkonen. Det tegnede til at blive en god dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vinden var svag. Efter morgenmaden ville jeg tage færgen over til Valleta på den anden side af havnen, men den sejler åbenbart ikke om søndagen. OK - jeg købte en endagsbillet til 2,60 € og entrede bussen. Valletta er hovedstaden (en af verdens mindste) og den ligger på en højderyg, så den bliver også kaldt "De tusinde trins by". Med rette skal jeg hilse at sige. Man kan hurtigt få motioneret ved at gå rundt her. Trinene er lave og dybe, for at ridderne kunne gå her i deres tunge rustninger, men jeg synes det er besværligt, for trinene er lige akkurat så dybe, at man ikke kan tage 2 af gangen. Jeg gik til Stor Mesterens Palads. Hvilken overdådighed i barok og rigdom, har jeg aldrig set. Og det er som om malteserne vil prøve at gøre Johanitternes rigdom efter, for det kostede saftsuseme 20 € i entre. Nå - men flot er det. Her er bla. verdens største samling af rustninger. Nogle af dem (stormestrenes) er kunstnerisk udsmykket i guld og sølv. Efter et par timer her, fandt jeg ud til enden af halvøen, til Fort St. Elmo. Det er desværre lukket grundet en gennemgribende og tiltrængt restaurering. Men The War Museum var åbent, og de blokkede mig kun for 6 €. Det er et flot museum, primært omhandlende 2. verdenskrig på Malta. En voldsom historie, som de fleste om Malta i krigstid.

Nu var det sidst på eftermiddagen, så jeg gik op af de dumme trin til hovedgaden Republic Str.. Et stykke oppe af gaden så jeg på 1. sal nogle ældre mænd stå og ryge ud af vinduerne på balkonen. Ved indgangen til huset var et skilt om, at der serveredes Rabbit Stew og at "tourister også var velkommen"! Det sidste klingede lidt mærkeligt, så jeg besluttede at gå op af trappen. Jeg kom ind i et langt smalt lokale. I den fjerne ende stod et poolbord omkranset af en gruppe heftigt diskuterende negere. Midt i lokalet var der nysseligt dækket op på 5 borde. I enden med den overdækkede balkon (rygerummet) var baren og i et rum bag denne et kollegiværelsestørelse køkken. I hver ende var en stor fladskærm, der kun viste fodbold på fuld styrke. Væggene var udsmykket med gamle og nye billeder af ministre og dekaner. Og i anledning af årstiden var der blinkende farverige lyskæder og julepynt overalt. I enden med rygerummet og baren sad gamle lokale mænd og snakkede højlydt mens et stereoanlæg yderligere sendte julemusik ud i æteren og værten vimsede rundt og lignede en betydningsfuld udgave af Danny DeVito. Det her passede lige mig! Jeg satte mig ned og bestilte kanin og en pint. For ikke at gøre noget dumt, spurgte jeg, om jeg måtte tage et par billeder. Jeg fik et stort grin og et ordentligt dask på skulderen. Selvfølgelig måtte jeg det. "Hvor kommer du fra"? "Denmark" "Oh - Copenhagen - så hedder du Torben Hansen"! "Nej". "Jammen - det gør alle danskere"! Nå - så blev jeg så klog! Jeg har aldrig fået kanin før, men dette bliver absolut ikke sidste gang. DeVito kom ind med et kæmpe fad, med så meget mad at selv min gode pedel ville få sved på panden. Men hvor smagte det godt. Det kan anbefales. Jeg spiste så meget at jeg dårligt kunne bunde min pint. Hele denne herlighed med underholdning kostede kun 14 €. Jeg tog lige en smøg på rygebalkonen og snakkede lidt med de gamle. Jeg har fundet ud af, at den ældre generation ikke er så gode til engelsk. Om det skyldes modvilje eller manglende brug, ved jeg ikke.

Klokken var ved at være mange, så jeg brugte min dagsbillet i bussen tilbage til Sliema og hotellet. Her sidder jeg nu i baren og skriver dagbog. Derefter er det på hovedet i køjen.

Mandag, den 31.12.2012

Allerede fra morgenstunden skinner solen fra en skyfri himmel. Fantastisk - 3 dage i rap med pragtfuldt vejr. Nå - det er nytårsaftens dag, så jeg antager alt er lukket. Ganske rigtigt, kun barer og cafeer faldbyder sig. Jeg vandrer rundt i Sliema, og finder ud af, at der oppe i Spinola Bay NV for Slima, stadig er et ikke så hærget fiskerleje. Her har tourismen endnu ikke holdt sit alt ødelæggende indtog, så jeg tager derop i aften. Man skulle få nogle fremragende fiskeretter. Hotellet holder ellers stor nytårsbuffet i aften med festivivas. Menuen er så overvældende, at den kunne brødføde en dansk asyllejr i en måned. Så meget mad kan jeg ikke spise, så jeg takkede pænt nej tak til invitationen. Det koster også den nette sum af 60€ "uden drikkevarer"!

Det er endelig lykkes mig, at få min dagbog lagt i Dropbox, og jeg var klar til at få hjemmesiden opgraderet. Det skal gøres på computeren i receptionen, men den er gået i stykker, og er ikke klar før i morgen. "Surt show - Bøv"!

Sent aften:

OK - der var noget jeg havde misforstået. Hele kysten fra syd for Valletta til langt nord for Sliema er plastret til med hoteller, restauranter og barer. I Spinola Bay kunne man dog stadig fornemme "gamle" dage. Inderst i bugten lå stadig nogle af de gamle bådhuse og boliger. Fiskerne var her stadig, for deres små karakteristik farvede både (luzzuer) lå for morring i havnen, og der var stadig en lille stadeplads. I Danmark har fiskerbådene bogstaver og tal i forstavnen for deres hjemhavn, men her viser farverne på bådene, hvor de er hjemhørende.

Jeg fandt da også en ledig fiskerestaurant, hvor jeg fik sværdfisk og en lokal øl. Det smagte fint, men havde de serveret tun, havde jeg ikke opdaget noget. Det var en lidt skuffende oplevelse. For fremtiden bør jeg nok holde mig til de små steder på 1. sal, der skilter med, at "tourister også er velkommen"!

Godt Nytår!

Kl. 23:45 gik jeg i baren og satte mig med en kold Hopleaf. Der var godt gang i den. En nydeligt klædt mand sad bag et kæmpe hammonorgel og spillede meget højt popmusik, mens han selv skrålede lige så højt ind i mikrofonen. Det er just ikke min smag, men folk var glade og i feststemning. Så på den måde var det hyggeligt nok. Kl. 24:00 blev der råbt Happy Newyear, mens bartenderne drønede rundt med gratis champagne til alle. I Valletta sendte de et stort fyrværkeri i luften. Det var flot at se udover vandet fra den side af bugten, hvor vi stod. Jeg havde sagt nej tak til champagnen, så jeg bestilte en Hopleaf mere. Jeg elsker bare at sidde stille og betragte folk. Det er en skøn mangfoldighed i klædedragter og adfærd. Sådan en aften behøves ikke fjernsyn.

Tirsdag, den 1.1.2012

Solen er gået tøvende i gang med det nye år. Varmedisen ligger endnu tyndt over bugtens blå vande, under spredte højtliggende skyer. Det er som om, den vil starte 1. januar som menneskeheden: meget langsomt og forsigtigt.

I dag er alt lukket, så det må byde på vandretur. Måske bliver det bussen til Mdina, den gamle hovedstad. Den ligger på en bakketop midt i landet, og er en af de bedst bevarede middelalderbyer i verden.

Så for pokker. Her sidst på formiddagen er computeren i receptionen endnu ikke ordnet. "Men i morgen"! "Ja-ja -Happy Newyear"!

To katastrofer opstår yderligere. Katakomberne i Mdina/Rabat er lukket i dag, og mine 10 par medbragte sokker ligger i skuffen i en odør, der minder om en mælk der har stået i solen hele dagen. Mit fodtøj har det lidt på samme måde. Ergo fodtøjet ud på balkonen og store sokkevask i vaskekummen. I morgen må sokkerne da for pokker være tørre og katakomberne åbne for adgang.

Her til aften kan jeg af gode grunde ikke gå i byen og spise, da alle sokkerne hænger til tørre i badeværelset. Det bliver så til et besøg på hotellets restaurant. Her fik jeg en lokal pastaret uden kød. Men det smagte rigtig godt, og den var så tilpas krydret, at jeg måtte døve den lidt med parmesanost.

 Onsdag, den 2.1.2013

Det var tidligt ud af edderdunene, som faktisk er et vattæppe. Solen skinnede atter fra en flot himmel, men da jeg kom tilbage efter morgenmaden er et stort lavt hængende mørkt skydække begyndt at trænge sig på fra NV. Det kan være den såkaldte majjistral. Modsat scirroccen der kommer fra Sahara og er tør og varm, så kommer majjistralen fra havet og er meget våd.

Yes - mens jeg har skrevet disse linier er regnen sat ind. Det går hurtigt. Øv - så er det ikke lige nu man skal bevæge sig ud - pokkers, nu har jeg ellers rene sokker!

De gamle siger at dagen vil veksle med regn og solskin.

Efter 1,5 time kom solen igen, så jeg vandrede ned til bussen til Valletta. Efter sådan et regnskyl lugter fortorvene af våd cement. Mens jeg stod og ventede på bussen, blev jeg ringet op af Folkeferie. Morgendagens heldagstur til Gozo var aflyst grundet manglende tilmelding, men jeg ville få mine penge refunderet. Jo - tak, nu har jeg hele ugen set frem til, at besøge de mere end 7000 år gamle templer på øen. De er lige så gådefulde som Stone Hedge og de ældste fritstående bygninger i verden. Nå - i Valletta hoppede jeg over i bussen til Mdina. SF og Socialdemokratiet kunne lære lidt her. Busnettet er meget veludbygget og kører effektivt. En heldagsbillet koster kun 2,60 €, og så kan man køre over hele øen. De gamle fik ret. Efter 5 min. kørsel kom der atter et regnskyl. Vinduesviskerne kunne dårligt følge med og kloakerne slet ikke. Vandet på kørebanen blev af bilerne kastet op i kaskader på fortorvet, så folk blev lige så våde nedefra som ovenfra.

Mdina var, lige hvad jeg havde forestillet mig. På lang afstand kunne man se den knejse majestætisk højt oppe på bakken. For at komme ind i byen skal man over voldgraven og en ikke alt for stor port. Voldgravene er nu tørlagte, og man er i gang med, at anlægge græsplæner, plante citrustræer og lægge fliser. Det var sjovt at iagttage brolæggerne. De arbejdede absolut ikke som det sjak, vi havde på skolen. Selvom det kun var 11 gr.C, og efter de møjsommeligt havde lagt en flise, stod de og betragtede deres "anstrengende" arbejde i et par minutter, før de hentede den næste flise, og seancen gentog sig. Kommer jeg tilbage næste år, er de her nok stadig, for der skal lægges mange fliser.

Indenfor murene er der tæt bebygget. Gaderne er så smalle, at der heldigvis ikke kan køre biler andet end på "ringgaden" rundt om centrum. Når man går på murene, kan man se havet hele vejen rundt, selv om det er midt på øen. Ikke noget under at byen ikke har kunnet blive indtaget. Angriberne kunne følges på lang afstand, og at forcere de stejle bakker og høje bymure, har været håbløst. Den første bebyggelse stammer fra bronzealderen. Men det var romerne der i 256 F.Kr. begyndte at anlægge byen som forsvarsværk. Jeg var der hele dagen, men nåede ikke halvt af det, jeg ville have set (endnu en god grund til at vende tilbage næste år).

Tilbage på hotellet får jeg pludselig lyst til pizza. Nu er kl. også 19, så hvorfor ikke?

Det var en god pizza, med en bund, jeg aldrig har prøvet før. Malteserne laver en fantastisk tomatpasta. Den er meget mørkerød i farven og smagen er lidt sur-sød. Heldigvis er de begyndt, at vende tilbage til deres egen madkultur efter i mange herrens år har ment, det var fint at spise engelsk. Meget kan man sige om englænderne, men madkultur, det har de fandeme aldrig haft.

Torsdag, den 3.1.2013

Kl. 8:20 stod jeg med en kop kaffe og en røg foran hotellet, og præcis som aftalt kom rejselederen fra Folkeferie. Vi snakkede en halv times tid, og jeg fik mine penge tilbage for den aflyste tur til Gozo. Efter denne hyggelige passiar, gik jeg op og fik morgenmad. Sjovt nok spiser jeg sjældent morgenmad, men her har jeg fået det hver dag. Traktementet er da også overvældende. Her er alt hvad hjertet/maven begærer. Det kræver så også et "tændrør" bagefter, i form af et glas Fernet Branca, den ligesom kickstarter "systemet" :-) Vejret bliver nogenlunde lig gårsdagens vejr, så jeg skal belave mig på nogle heftige regnskyl.

På vejen ud af Valletta mod Mdina/Rabat kører man langs en gammel aquadukt. I går var jeg meget forundret over dens længde, så i dag tog jeg tid på, hvor lang tid vi kørte langs den. Alle stop trukket fra blev det til 5 min. 50 sek.. For nemheds skyld runder vi op til 6 min.. Sætter vi gennemsnitshastigheden højt til 50 km/t, så bliver længden 5 km.

I Rabat gik jeg hen til Skt. Pauls Katedral/grotte/Katakomber og shelters. Kirken var endnu et udstyrsstykke i prompt og pragt, men alligevel ikke så rigt udstyret som Skt. Pauls Katedral i Mdina. Under kirken er Paulus´ grotte. Her skulle han efter legenden have opholdt sig i den tid, han var på Malta, efter at have lidt skibbrud. Det står skrevet i Biblen, "så kan det jo kun være sandt"! Længere ned er katakomberne og beskyttelsesrummene hugget ud i kalksten af de kristne. Romerne tillod ikke kristne adgang til begravelse i Mdina, så Rabat er opstået som en forstad til Mdina. Tilbage til under overfladen. I billetsalget bestilte jeg en "returbillet" :-) Men den forstod den unge dame ikke. Først kommer man ned i nogle lange snørklede gange. På hver side er der udhugget små "shelters" på ca. 6 m2. Længere inde kommer katakomberne. Havde der ikke været skilte med pile og exit, kunne man hurtigt fare vild. Man kunne nu alligevel nemt komme på afveje, og så er det en god ide at have lidt stedsans og bemærke hvor man går, eller smide lidt småt efter sig som Hans og Grethe. Der var nogle englændere, der ikke var så gode til navigation, for de sagde: "Where the fuck are we"?. De fulgte taknemmeligt efter mig ud til skiltene.

Vel oppe på overfladen satte jeg mig på torvet overfor kirken og nød livet omkring mig. Efter at have nydt nok, gik jeg længere ned i byen til Saint Agathas krypt og katakomber. Krypten ligger under jorden og er samtidig indgang til katakomberne. Det er absolut det største underjordiske kompleks af snævre lave gange. I alt 4000 m2. Desværre er det kun en meget lille del, der er åbent for offentligheden, og det er kun med guide. Det var dog en lidt skuffende oplevelse, for det var ikke meget, vi fik at se. Det var dog sjovt, da det ikke var nemt, at bevæge sig rundt. Bagefter blev vi vist op på museet. Det var dog et rodet sammensurium af alting i gennemført uorden. Men er man interesseret i potteskår fra hele Middelhavsområdet, er det sikkert spændende.

Da jeg ikke har et år til rådighed, når jeg ikke at se alle kirker på Malta og Gozo, for her er 365. Hvis de alle er lige så rigt udstyret, som dem, jeg hidtil har set, så kan Malta aldrig gå bankerot.Hvis det pantsætter noget af alt dette, kan de klare enhver krise. Jeg kan ikke forestille mig at den samlede rigdom overgåes af andet end Vatikanet eller Fort Knox.

Tilbage i Sliema stod jeg af bussen et par stop før hotellet. Mens jeg gik på The Strand fandt jeg et sted, at indtage min aftensmad. Det var nu ikke noget særligt, men jeg blev da mæt. Vejret har været meget stabilt. Tungthængende mørke skyer, enkelte solstrejf (og nej - det er ikke fordi jeg har været underjordisk), ingen vind og meget lidt regn. Temperaturen har været max. 10 grader C, så det har ikke været et overvældende godt vejr. Jeg håber på bedring i morgen. Det er min sidste hele dag på Malta.

Fredag, den 4.1.2013

Det bliver atter en grå dag med vekslende skydække. Vinden er gået i øst, men det ser ud til at holde tørt. Jeg vil bruge min sidste dag i Valletta. Sidst jeg var der, var i søndags, og mange steder var lukket. Bla. håber jeg at se Skt. Johns Katedral. Det er Johanitterriddernes egen kirke, og derfor utroligt rigt udstyret. Det passer fint med min opfattelse af kristendommens såkaldte "ydmyghed". I dag vil jeg med færgen over, for den sejlede ikke i søndags.

I aften skal jeg have pakket mine få beskedne ejendele i min sportstaske. Det er ufatteligt, hvad folk slæber med på en 10 dages ferie. Gerne 2 store hardbagkufferter, helst 3, og en stor håndbagage. Hvad de skal med alt det, er mig en gåde. Når jeg rejser er det altid lidt, men praktisk.

Senere:

Nå - det blev ikke som planlagt. Nogle gange reagerer jeg som vejret på Malta: Impulsivt. Da jeg steg af bussen i Valletta (gad ikke vente på færgen), fik jeg den gode ide`, at hoppe på bussen til Vittoriosa, eller Birgu, som indbyggerne kalder den. Birgu er en forstad bygget på en af halvøerne i Grand Harbour. Her har tourismen endnu ikke sat sit præg med hoteller og havnerestauranter, så man træder lige ind i et andet århundrede. Det er fantastisk hyggeligt, bare at gå rundt i de smalle stejle gader og betragte livets gang. Jeg kom forbi inkvisitorernes palads. Inkvisitorerne har virket på Malta i 224 år, og deres primære opgave var, at omvende kættere til kristendommens medmenneskelige tro. Lykkedes det ikke med prædiken og bønner, så var en knust hånd eller fod altid en god overbevisende metode. Også andre kristne der ikke lige bekendte sig til den romerskkatolske kirke, risikerede også at blive smidt i fangehullet i flere år. Det er et grufuldt sted, og jeg er glad for, at det i dag bliver brugt til et fredsommeligt museum.

Nede på havnen fandt jeg The Royal Navys bageri. Et kæmpe kompleks, der skulle holde flåden forsynet med brød. I dag er det lavet om til et maritimt museum. I bogen "Turen går til Malta", står der, at det er et must at bruge en halv time her. Jeg brugte næsten 2 timer og blev slet ikke færdig. Men en tysk og en fransk børnefamilie var dukket op. Disse 2 folkefærd kan bare ikke tale dæmpet, og deres unger får lov til at rende skrigende rundt og pille ved alt. Det holdt mine nerver bare ikke til, Jeg forlod museet, før jeg fik sagt noget i deres øre stødende. Ude var solen kommet frem, og der var dejligt på havnefronten, så jeg fandt en bænk med udsigt over den kæmpe marina.

Det var ved at være sidst på eftermiddagen, så jeg valgte at tage tilbage til Sliema. Efter et hurtigt busskift i Valletta var jeg tilbage på hotellet. Nu må jeg se at få lagt en strategi over pakning af min bagage. Det tager nok ikke så lang tid, som for visse andre :-)

Efter aftensmaden og en længerevarende afsked med de søde bartendere i lobbybaren, kunne jeg konstatere, at min strategi virkede. Under 10 min. var alt pakket undtagen rent tøj til hjemrejsen og toilettasken. Det er dejligt, ikke at skulle drøne forvirret rundt om sig selv i morgen tidlig. Det er med vemod jeg må bruge sengen for sidste gang. Jeg kunne gerne bruge et par uger mere.

På balkonen tog jeg min dejlige aussihat på for at skærme for kunstigt lys. Trukket godt ned i siderne og yderligere skærme med hænderne kunne jeg se en flot klar himmel. Vinden havde lagt sig, skyerne var væk og stjernerne funklede som prikker på et sort fløjlstæppe. Fantastisk – nu havde jeg intet imod at ligge på ryggen i en sejlbåd på havet. Men bagagen er pakket og køjen kalder.

Lørdag, den 5.1.2013

Hvilken herlig morgenstund. Solen brænder fra en skyfri himmel, og vinden er frisk fra ØNØ. Og Steffen har lige været i bad. Efter morgenmaden fik jeg lukket lynlåsen i håndbagagen og gik ned for at checke ud. Der var et kvarter til bussen, skulle hente mig, så jeg kunne lige nå et sidste farvel med Hopleaf og Fernet. Men goddaw do –rejselederen stod allerede i receptionen og ventede kun på mig. Under protester blev jeg venligt men bestemt ledt ud til bussen. Øv – nu er her 2 timers ventetid i lufthavnen. Bagagen er logget ind, så jeg fandt en bænk udenfor i solen sammen med adskillige lidelsesfæller. I dag er ofrene for rygningens last lige så jagtede som, kætterne under inkvisitationen. ”One hour to take off”, så jeg må hellere begynde at finde sikkerhedschecket. Det er fandens til stress og jag. Jeg var knap kommet gennem sidste checkpoint, før jeg over højtalerene bliver kaldt ud til flyet. Det var 35 min. før annonceret afgang. Som i bussen blev jeg atter sidste mand. Flyet havde haft kraftig medvind herned, så naturligt nok er der modvind hjem. Og det nedsætter hastigheden fra 800 km/t. til 600 km/t., hvilket forlænger flyveturen med over 1 time. Så det er da oplagt, at de gerne ville hurtigt af sted, så snart den sidste passager (mig) havde nosset sig færdig. Igen sidder jeg up front, denne gang på 2. række. Jytte og Aksel, jeg sad sammen med her ned, sidder på den anden side af gangen, så der blev knævret lidt på tværs af kabinen.

Det lykkedes at lande smertefrit i Kastrup. Hvorfor charterfolket altid klapper efter landing er mig en gåde. Måske har de samme angst for flyvning, som jeg har overfor tandlæger? Bagagen blev hurtigt udleveret, og da Jytte og Aksel havde fået deres, sagde vi pænt farvel. De skulle til Østerbro og jeg til Århus. På Hovedbanen havde jeg 1 times ventetid, og jeg havde aftalt at mødes med Sekker, men han havde desværre lagt sig på langs med influenza. OK – jeg slendrede en tur ned af Istedgade, og nød den danske folkklora. Det var ikke så ringe endda, og der er faktisk kun bygningerne til forskel fra Malta. Tilbage på Hovedbanen entrede jeg IC3 nr. 165, det er gudskelov stadig et behageligt velfungerende tog. Nu har jeg 3 timer og 15 minutter til Århus. Og når jeg entrer Guldsmedgade 3. tv. Får jeg nok et realitetschock. For her er hverken daglig rengøring eller linnedskift. Vågn op Steffen! Dagligdagen venter forude!

Det har været en fantastisk ferie, og jeg har allerede besluttet at tage af sted igen næste jul. Det har i mine øjne ikke været specielt billigt, men det har været det værd. Jeg kan kun anbefale Malta, som feriemål. Jeg vil dog ikke tage derned på andre årstider, da temperaturen om sommeren ofte er over 40 grader C. Her i december/januar svinger temperaturen mellem 10 og 20 grader C. Det er jow ikke anderledes end dansk sommer.